lørdag den 12. januar 2013

Laaaaang dag på highway

En lang dag er slut.

Vi har været i Tampa, som er en by på vestkysten to timers kørsel herfra. Simon skulle nemlig til kamp.

En 2 x 35 minutters kamp, hvor han spillede de sidste 10 minutter af første halvleg og til gengæld alle 35 minutter i anden halvleg i den bagende sol.

Vi lå på græsset og så kampen, som blev 2-0 til os.

Derefter kørte vi til Tampa downtown (eller i hvert fald i nærheden), hvor vi spiste på Cheesecake Factory - rigtig god mad igen igen. Bag restauranten lå en hyggelig gågade, og igen efter det lå der et shoppingcenter - nej hvor ærgerligt ;-)

Så der gik vi rundt og handlede lidt, og da vi ikke kunne trække tiden længere, tog vi den lange tur tilbage igen.

Vi var hjemme kl. 9 efter at have været afsted siden kl. 10 i morges. Nu er klokken snart halv 10 om aftenen, og Bo måtte lige ud og løbe en lille tur efter at have siddet i bagagerummet helt foldet sammen .... Hvad gør man ikke for at slippe for at køre i to biler de 160 km.... Og her er det nemlig ikke forbudt at sidde sådan.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar