Ja - der er jo ingen grund til at pakke det ind og holde det hemmeligt.
Så nu da det er bemærket hjemmefra, må jeg komme med en tilståelse.
Dulle har ikke tid til at blogge. Hun har fået besøg af søster, og det tager jo lang tid :-)
Men som overskriften siger - så er det tid til en fodbold update.
SIMON
Simon spillede jo kamp i lørdags i Tampa, en lang udebane rejse, men det har I læst. Men der var også kamp søndag - og det var på hjemmebanen og altså kun 6 km væk.
Det blev til en solid 1-0 sejr til "Little Lions", som Orlando kalder deres ungdomshold.
Simon spillede en rigtig god kamp og kom ind på banen efter 20 minutter af første halvleg på højre back. I pausen skulle der stabiliseres i midterforsvaret, og så røg "klippen" ind i det centrale forsvar. Og 15 minutter før tid skulle der ekstra fysik på midtbanen, og så røg Simon op på "holding mid", som 6'eren hedder herovre.
Som I nok kan se, bliver Simon brugt på de bagerste pladser og som en god omgang kontaktlim, hvor der er mest brug for det. Simon har for vane at 'spise op', og i forhold til holdkammeraterne er Simon en "klippe" og bidrager med mere fysik og styrke end de andre, og da de i den turnering, de spiller pt., møder de hold der er et år ældre end Simon, er de alle MEGET glade for Simon's bidrag til holdet. Som ungerne siger om Simon - "That kid can really wreck some guys".
Konklusionen for Simon og hans fodbold er, at han virkelig er kommet på et hold, der kan og vil spille fodbold, og at han har nogle kompetencer, som holdet i den grad sætter pris på - så det er bare super super dejligt for os alle.
MADS
Også for den store er der fremskridt. Godt nok trækker det i langdrag mht. at spille for Winter Springs High School, da der i den grad er gået politik i det. Øv.... Men heldigvis er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet... :-)
Mads' fodbold træner coach Sauer (tidligere omtalt) har talt med træneren for Akademiet, og ved deres træning i sidste uge talte jeg med deres træner coach Murphy og fik arrangeret, at Mads kunne træne med dem i torsdags i sidste uge.
Hele Akademiet trænede sammen, og det var så årgang 97-96-95-94 og ca. 30 drenge.
U16 akademiet består af 16 drenge og 3 udviklingsspillere. Holdet er suveræne i deres række, der er en række i en landsdækkende superliga for akademiklubber og ligger flot nummer 1. Et hold med mange dygtige spillere. Det var en super træning, som jeg overværede med et par dygtige, seriøse og engagerede trænere, der kunne deres kram, og Mads blev udfordret.
På vej hjem i bilen har jeg aldrig set Mads være så træt efter en omgang fodboldtræning. Niveauet sammenlignet med Danmark er svært at bedømme. Men de ældre, som svarer til U19 hjemme i Danmark, var i hvert fald bedre end "mit" hold hjemme, der ligger i 3. div. og kun missede oprykningen på målscoren. Mht. U16 drengene vil jeg vurdere, at niveauet er på U17 liga/1 div. niveau - dygtige spillere og alle med en super indstilling.
Den gode nyhed er så, at Mads fremover må træne med Akademiet, bare ikke når de skal træne på deres "shape" - altså ikke når de har taktisk træning, og det er forståeligt nok, at de ikke investerer skabelontræning mv. på en "gæste spiller".
Så i aften skal Mads afsted igen - denne gang er det kun med U16 akademiet. Så det bliver fedt at høre mere om det senere, når han kommer hjem. :-)
BO
Pigerne har haft ferie fra træning siden nytår og skal igang i denne uge. Dvs. jeg skal på banerne igen på torsdag, og det bliver dejligt.
I sidste uge stod den på selvtræning/ekstra træning med Mads og Simon.
To gange var vi på den lokale bane og have skudtræning, og derudover var vi i gang mandag og onsdag, inden Simon skulle træne. De to gange brugte vi en time, og så lavede vi løbetræning (agility) med Jordan og hans far, og den anden dag var det boldøvelser og småspil. Det er meget normalt her, at drengene træner ekstra herovre og faktisk betaler en træner for ene-undervisning. Nogle af ungerne/familierne herovre VIL det bare SÅ meget !!! og den entusiasme og vilje kan jeg edder-den-untenhylenme-godt-li :-)
Jeg har investeret lidt af opsparingen i træningsudstyr, og på området omkring Speed, Agility og Quickness kan vi lære lidt af amerikanerne - og det har jeg besluttet mig for at kaste mig lidt ind i :-)
Så mon ikke Simon og Mads bliver "ginny-pigs" på området - Dulle er nok for gammel - haha.
Og det er jeg også - i dag skal jeg spille indendørs med nogle af trænerne fra Orlando - i herre over 40 rækken - haha - samme sted som Simon var sidste weekend... Så det skal nok blive sjovt at få lidt bold under fødderne selv og sved på panden.
NÅ - ikke mere bold - jeg vil prøve at overtale Dulle til at skrive lidt til jer andre ikke-fodbold-interesserede snart... :-)
Og som i kan se - så er Onkel Photo John taget med herover... Dejligt...
TAKE CARE...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar