søndag den 6. januar 2013

Hov forresten....

Vi har da helt glemt at fortælle jer, at vi var til en "rigtig" fodboldkamp forleden dag.

Roma (serie A-hold fra Italien med bl.a. Franscesco Totti) var på træningslejr her i Orlando i julen. De benyttede faciliteterne på Disneys super anlæg til deres træningslejr, hvilket de har lavet en aftale med dem om at gøre nogle år frem. Super fede baner....

De havde ifm. træningslejren aftalt en træningskamp mod Orlandos 1. hold. Men da de slet ikke er i nærheden af Romas niveau, havde Orlando lånt nogle spillere rundt omkring i Florida for at 'opgradere' sig selv. Det viste sig dog slet ikke at være nok....

Kampen blev - mærkeligt nok - spillet på en bane, der tilhørte et college. Vi fandt dog ud af, at det var fordi, Citrus Bowl (det store stadion i byen) kun har kunstgræs, hvilket Roma ikke ønskede at spille på.

Det betød samtidig, at der kun var ca. 500 tilskuerpladser. Vi fik ikke lov at købe billetter pga. deres strikse regler med kreditkort, så vi tog pænt plads uden for stadion, men det var der rigtig mange, der gjorde. Mange ønskede jo at se byens hold mod et stort italiensk hold.

Det var hedt at stå de par timer direkte i sol, men vi klarede den med store colaer og slushice fra 7-eleven fra den anden side af vejen. Et liters glas = 12 kr. :-))))

Kampen blev ikke et højdepunkt, for der var kæææææmpe kvalitetsforskel. Orlando kunne slet ikke hamle op med Totti og hans venner... 5-0 blev kampen, og det var vel at mærke uden, at de bordeaux-farvede anstrengte sig overhovedet, og skudstatistikken (som blev vist på måltavlen under hele kampen) var 8-3 i Romas favør, så det siger også noget om kampens kedsommelighed....

Men det var da sjovt at stå ca. 5-10 meter fra de store stjerner, da de varmede op lige foran os. Især var det god underholdning, da der var målmandsopvarmning lige foran, hvor vi stod før kampen. Romas målmand, Stekehlenburg, var ca. 2,5 meter høj, eller det føltes det i hvert fald som.... :-)

Men en fin tur for os i det dejlige vejr.








2 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne vide om Mads er vokset over hovedet på Bo:-)

    SvarSlet
  2. Dog ikke - jeg har 6-7 cm endnu. Men varer sikkert ikk længe. De spiser jo op de knægte ;)

    SvarSlet