tirsdag den 12. februar 2013

Se mig i tennis-outfit....

Nej tak, mindre kan gøre det ;-

I dag har jeg spillet tennis med min genbo, Jennifer. En god times ikke så flot tennis blev det til. På vores varmeste dag indtil nu - 29 grader - fik vi trænet lidt for- og baghånd. Altså når vi ikke snakkede om alligatorer, USA's våbenlov, rejser til Lasanta osv. osv.

Jennifer er 39 år og er netop flyttet her til Lake Mary i det community, vi bor i. Hun er uddannet lærer og leder pt efter job. Hun og hendes mand er flyttet hertil fra staten Georgia pga. mandens job. Så i alle de timer, hun har for sig selv, kan hun godt lide at gå ture i området og at spille tennis. Så det er jo super dejligt for mig, at hun gider gøre det sammen med mig, for så får jeg trænet mit engelsk :-)

Jennifer elsker Frankrig og det gode franske brød, oste m.m., så vi får udvekslet lidt erfaringer mht. det. Og jeg har fortæller hende om alle de dejlige ferier og dage, vi har haft i lejligheden i Nice (og de andre steder, vi har været i Frankrig). Dog undrer hun sig over, at jeg kan nyde brødet og osten i Frankrig UDEN rødvinen til ...... Sådan er vi så forskellige :-)

Men endnu en super skøn og imødekommende og meget hjælpsom amerikaner. Vi danskere har virkelig noget at lære ;-)

Og forresten - tennis-outfittet - selvom Jennifer dårligt kunne ramme bolden, så stillede hun op i typisk amerikansk housewife-tennis-udstyr: hvide tennissko, tennis-nederdel, en polo-shirt og naturligvis en solskærm. Kan I se det for jer? Og så var der så mig ikk' :-))))) I kender jo mig....

1 kommentar: