søndag den 24. februar 2013

Flere resultater

Simons hold startede dagen med at tabe 3-2 til det hvide hold fra vores egen klub - øv, men som forventet. Faktisk er det hvide hold klubbens 2. hold, og Simon spillede jo denne turnering for guld holdet, som faktisk er 5. holdet.....

Han lavede assist til 2-1 og scorede til 3-2.

Senere mødte de Florida Rush, som de desværre også tabte 3-2 til. Simon fik tilkendt et straffespark, som vi scorede på, og derefter scorede Simon selv direkte på frispark.

Holdet gik pga. de resultater ikke videre til næste runde, som ellers er semifinale-runde.

Frokosten mellem kampene blev indtaget på Subway, og så hang vi ellers ud ved poolen på et af de hoteller, som en del af de andre fra holdet overnattede på.

Mads havde kamp igen her til morgen i Florida Premier League, og vi skulle spille mod Space Coast - holdet holder til på kysten tæt på det nu nedlagte Kennedy Space Center, heraf navnet på klubben.

Kampen blev jævnt kedelig. Modstanderen lå sidst i rækken, og vi lå nummer 1. Og udover at have lånt ældre spillere til kampen så pakkede de 11 mand bag bolden i samtlige 80 minutter.

Det blev til en overbevisende 1-0 sejr, og modstanderen havde ikke 1 skud på mål. Det samme i går - der vandt de dog 3-0, og her var et skud i sidenettet eneste chance. En fin weekend - 6 point - og Mads startede begge halvlege i begge kampe.

Til sidst mødtes vi alle hjemme hos Bobby, hvor vi spiste aftensmad og talte om de sidste ting omkring Mads' ophold hos dem. Den mindste datter Delaney havde fødselsdag og fyldte 7 år. Hvilken bedre gave kunne vi give hende end en lyserød fodbold og et par lyserøde benskinner :-)))))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar