lørdag den 9. februar 2013

3 på stribe = god lørdag

Lørdag 26 grader og højt solskin (igen).

Mødetid for Mads var 9.00 på stadion, men da holdet var samlet til et slags tivoli (Fair) i Winter Springs fredag aften, i byen hvor Coach Bobby bor, aftalte vi med Coach, at Mads kunne overnatte hos ham og Josh (søn, medspiller og skolekammerat) og så køre med dem på stadion inden dagens dobbeltarrangement.

Simon, Tina og jeg skulle derfor først være på stadion 9.30 - så vi sov lidt længe - helt til 7.30 haha...

Jeg nåede lige at lave lidt opvarmning med U15 holdet, inden jeg skulle være træner på børne-akademiet igen ligesom sidste lørdag. 

Men denne gang var jeg blevet forfremmet, jeg skulle simpelthen afholde skolen og dermed stå for det hele. Så pludselig var jeg "fodboldskole-leder" fremfor træner. Så jeg skulle byde velkommen, dele hold, supervise trænerne og ellers se til at tiden blev holdt på stationerne og hjælpe med at få det hele til at glide. Og så selvfølgelig hjælpe lidt til på stationerne ind imellem :-) 2 timer i solen blev det til med en time fra 10-11 med de 5-9 årige og en time fra 11-12 med de 9-12 årige.

I mellemtiden spillede Mads dagens første kamp. De tog imod FC America's U15 hold og vandt sikkert med 3-0. Mads spillede efter sigende en fornuftig kamp på flere forskellige positioner med primært på "holding mid".

På banen ved siden af spillede OCYS U16 mod FC America U16. 

Tina og Simon så noget af kampen, men så skulle de afsted til Merrit Island, der ligger ca. 100 km herfra.

Simon skulle spille Regions Cup på 8 mandsholdet - dvs. OCYS Gold East holdet, som han vandt en turnering med i sidste uge.

Simon's normale hold skulle også spille derude, og som forsvarende Regions Cup mester var der store forventninger. Men desværre tabte de første kamp for til gengæld at vinde anden kamp. Og med kun 3 hold i deres pulje ender de formentlig på 2. pladsen, og for at gå videre skal de igennem en ekstra "lucky looser" runde.

Simon's undertippede hold, det hold han spillede for i dag, spillede kl. 14.00 mod GSA fra Gainesville. Og det gik godt..... 

1-0 til OCYS på et langskudsmål af Simon.
1-1 udligning
2-1 til OCYS på straffe scoret af Simon.
3-1 til OCYS på mål af Francesco
3-2 reducering

Og sådan endte det.

Spændende bliver det i morgen, hvor Florida Rush venter kl. 11.00 - en klub med mange rigtig gode hold. Der kommer Simon og co. forventeligt på overarbejde.

Og så er der lige en kamp mere kl. 14.00 - så jo tak - i morgen får vi masser af sol på næsen igen... :-)

Men tilbage til Seminole Soccer Comlex - her var der nemlig kamp igen.


Denne gang "krydsede" de kampene, således at kampprogrammet var:
OCYS U15 spillede mod FC America U16 og 
OCYS U16 spillede mod FC America U15.

Det blev til en rigtig god kamp for Mads's U15 hold. De mødte et ganske fornuftigt hold med et par ganske gode spillere på. Mads og co. spillede dog en rigtig god kamp, hvor de var skarpe på deres afslutninger. Og derfor kom de fortjent foran 1-0 i 1. halvleg på et flot angreb, der blev afsluttet med en iskold afslutning af Cormac, der chippede den fremadstormende målmand. Det var pausestillingen.

Straks inde i 2. halvleg scorede Carlos på et flot hovedstød, og så stod det 2-0. Carlos var ikke færdig, han løb fra forsvaret og rundede keeperen, inden han stille og roligt lagde den i kassen til 3-0 - ganske flot. Til sidst fik modstanderne sat lidt fysik på og fik reduceret til 3-1. I mellemtiden havde Phil iøvrigt snuppet et straffe :-).
Mads spillede stort set hele kampen på "holding mid" og var kun ude ca. 10 minutter midt i 2. halvleg, inden han kom på banen som højre back :-)

Og så var det ellers hjem i huset og slappe af - benene op og noget koldt at drikke... fuldt fortjent.
Dulle og Simon kom hjem ved 17 tiden.

Nu er klokken så 21.30, og alle mand er godt trætte, og vi er klar til at restituere benene under dynerne :-) 

By the way - vi sluttede dagen af med at grille lidt mørbrad og så ellers få en kæmpe omgang salat, kartofler  og bearnaise sauce :-)


BONUS INFO:
Her er et link til Simon's turnering, som de spiller i denne weekend.
Det er "Regions Cup", og det er en turnering for alle hold i Florida. 


Man tilmelder sig på normal vis, og så er det ellers 3 weekender (runder) med puljekampe, hvor man går videre fra runde til runde, hvis man vinder sin pulje. (Man kan gå videre som bedste 2'er eller såkaldt 'lucky looser'). 
Der er indledende kampe i 4 regioner. Til sidst spiller man om at vinde Regions Cup, som er en slags Florida mesterskab.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar