onsdag den 12. december 2012

U12 træning med Eliteholdet

Så fik Simon testet sine skills mod de bedste 00'ere i klubben. Faktisk var det deres purple team med spillere født fra juli 2000 til juni 2001.

Og det gik godt.

En god træning med masser af gode afleveringsøvelser, hvor der blev lagt vægt på timing i bold og bevægelse og hele tiden bygget på med støtte afleveringer og aflæg.

Rigtig gode øvelser og noget af det, jeg har efterspurgt i forhold til mange af de andre hold, jeg har set træne på banerne.

En ting jeg savner nu, og som går igen, er afslutningsspil på mål. Igen en generel betragtning over de træninger vi har deltaget i samt overværet - de mangler at spille på 2 mål og få afslutninger. Måske kommer det i næste uge og i kombination med det vi så idag - og så er alle glade ;)

Mens Simon trænede, måtte Mads tage straf-runder på stadion. En tur rundt om alle banerne er præcis 1 km og Mads nappede 6 runder - for ligesom også at få trænet lidt i dag - altså udover de to timers idræt i skolen. Dulle halsede efter i 2 runder og jeg nappede 3 styks.

Drengenes træningstøj er kommet - så nu ligner de rigtige OCYS drenge.

Aftenen blev rundet af med dessert-party oppe i receptionen. Det er den årlige juleafslutning i vores boligområde/community, så der var et helt bord fyldt med kager. Vi fik taget godt for os af retterne, ja lad os bare sige, at vi tømte fadene.... Festen var fra kl 19 til 21, og vi nåede det lige kl. 20.30.... Så ved de nok godt nu, hvem 'de der danskere' er .... :-)))



1 kommentar:

  1. Simon og Mads i er for flotte i jeres nye trøjer så show them who roll the ball
    Right...... Boys!
    :-)

    John.

    SvarSlet