Som overskriften afslører, skal vi spille finale i turneringen i morgen.
Vi skal møde et hold, der består af spillere fra Washington DC, Northern Virginia og Maryland - så et hold samlet af spillere fra et ganske stort geografisk område - det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Holdet hedder intet mindre end Barca 97 Elite og spiller gud-hjælpe-mig i Barcelona-tøj hele vejen igennem :-) Holdet er pt. rangeret som det 15. bedste hold i USA - så vi glæder os meget til kampen for at få endnu en pejling på niveauet.
Kampen i dag var mod El Paso fra Texas - et hold varmglødede drenge med "hispanic" baggrund. De kunne godt spille fodbold og havde godt med passion med ind i kampen. På forhånd havde vi fordelen af at kunne "nøjes" med uafgjort, da vi var bedre på målscoren. Og det er altid dejligt at vide, at modstanderen er tvunget til at forcere, hvis alt er lige til sidst i kampen. Og vi fik brug for det...
Vi var i kontrol det meste af kampen, og en egentlig ganske velspillet første halvleg betød 0-0.
Kort inde i 2. halvleg kom vi foran 1-0, og så var det hele super for os.10 min. før tid fik Dallas udlignet, men mere blev det ikke til. Faktisk var OCYS tættere på sejren, blandt andet fik Mads underkendt et mål for offside, som jeg faktisk ikke tror var der. Men 1-1 stod på tavlen efter 2 x 40 min., og nu skal vi spille finale i morgen kl. 12.30 US tid :-)
Mads fik vist lidt mere i dag og virker bedre spillet ind på holdet nu, fik så 25 minutter i første halvleg og 30 minutter i anden halvleg. Ganske fint når man tænker på, at der var 18 spillere på banen i dag. (MANGE udskiftninger.....)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar