Før var vi 4, nu er vi 3....

Mads mangler.... nu har vi ikke længere fire på stribe....

Vi savner ham helt vildt!!!! Simon nok lidt mindre end os andre, men vi ved heldigvis, at han har det godt, hvor han er.

Thank Heaven for the internet ....

Mads er hjemme hos Familien Sauer

Puha sikke en dag.

Sagde farvel til Mads i CPH Lufthavn kl. 8.00 i går, og så tog han ellers afsted til Frankfurt, for at skifte til det direkte fly til Orlando.

Klokken 22.57 fik vi så besked om at flyet var landet i Orlando, og blot 1 minut efter kom der SMS fra Mads om at han var kommet godt frem - så det var enormt dejligt.

Herefter kom turen gennem Immigrations som egentlig var sidste stop før Mads kunne komme ind i landet. Og da vi lige har været ovre i 3 mdr var der ikke sikkerhed for at Mads ville blive lukket ind igen - for hvis myndighederne havde mistanke om at Mads forsøgte at "bo" i USA permanent og ikke kun være på besøg som turist, så kunne de afvise ham og sætte ham på et fly hjem igen.

Næsten 3 timer gik der indtil vi hørte mere - og da var det Jennifer der skrev at Immigrations havde ringet til hende for at tjekke om der var nogen der kunne hente Mads i lufthavnen - ingen problemer med at lukke ham ind eller noget - bare LANG kø - og så lige en faktisk fin service fra deres side af om at ringe for at sikre en god modtagelse af knægten når nu han rejste alene....

SÅ PYHA - da Mads ringede kl. 02.00 så kunne de bekymrede forældre så ellers takke de højere magter og en intelligent søn for at have klaret turen i stiv arm, og at han var kommet sikkert frem - fantastisk....
Og så kunne vi få lov til at sove.... med puls 160 vel at mærke... :-)

MADS - ha' det fantastisk derovre - du er for sej - og nyd det nu som bare pokker !!!

Mads skal bo i dette område:

Her er huset:

Mads Holden
C/O Bobby Sauer
1015 Fox Den Court
32708 Winter Springs
Florida

Mads er vendt om

Nu er Mads vendt tilbage til USA. Eller han er i hvert fald på vej....

Vi kørte ham til lufthavnen i morges og fik ham tjekket ind. Og så en hurtig men stor og dejlig farvel-krammer ....

Vi krydser alle vores fingre og tæer for, at han når frem til Bobby og Jennifer og børnene uden nogen problemer af nogen art.

Vi takker de højere magter for internettet - der kan man nemlig følge sin blot 15-årige søn krydse Atlanten.... Wauwwwww han er blevet stor nu.

Gid han må få en kæmpe oplevelse med skolen, fodbold, nye venner, 'ny familie' og diverse ture med fodboldholdet.

Snøft.... Vi savner ham allerede....

Det bliver nok en rastløs dag i dag indtil kl. ca. 23, hvor han rammer Orlando. Vi glæder os bare så meget til at høre, at han er landet og kommet helt frem.

Shots fra sikkerhedskontrollen i Kastrup Lufthavn:

Mads' "nye familie":

Hjemme igen

Så er vi arriveret på vores bopæl i Smørum. Og vi har sovet den første nat i vores egne senge.

Mærkeligt at træde ind i sit hus efter så lang tid.... En underlig fornemmelse af at være 'et nyt sted'. Tænk at man kan rykke sit 'tilhørsforhold' på blot 3 måneder, når vi hele tiden har vidst, at lejemålet kun gik for 3 måneder.

Men det er da også meget rart at være hjemme, men jeg har ikke savnet det. Den der fornemmelse allerede hurtigt at være i gang med at tænke - 'nåh der trænger også liiiiige til at blive gjort dit og til at blive gjort dat'. Den har jeg været foruden i 3 måneder. Det har jeg absolut nydt. Hvornår får vi mon nogensinde muligheden for at holde 3 måneders ferie igen?

Jeg er fuldt ud bevidst om, at det absolut ikke har været ferie for børnene. De har haft en hverdag fyldt med skole, lektier og opgaver. Men udover det har de ikke haft mange gøremål, så lidt afslappet har de forhåbentlig følt det. Og desuden tror jeg - selvom de ind i mellem skal mindes om, hvor heldige de er - at de på flere tidspunkter senere i deres liv vil finde ud af, hvor stor en oplevelse det har været for dem. Og det var jo vores formål med turen - nemlig at give dem en oplevelse af en anden kultur, et andet sprog og en masse forskellige slags mennesker.

Og DET mener jeg bestemt er blevet opnået! Og at det ikke har været skræmmende på nogle måder, er jo bare skønt.

Vi er vilde med landet USA og i særdeleshed Florida - klimaet er i top, menneskerne er søde og rare, og skolesystemet virker. Maden.... hmmmm den kunne vi godt ændre lidt på, men det er man jo selv herre over, hvad man vælger. Men der er ingen tvivl om, at der er rigtig meget af det alle steder, men det er ikke de sunde alternativer, der står forrest.

Nu er der dømt cola-afvænning.... Og det er slut med at spise ude hver og hver anden dag. Men det har vi også nydt.

Vi ved, hvor heldige vi er og har været, at vi fik den enestående mulighed for at tage til USA i 3 måneder. Mange drømmer om at gøre det, men VI GJORDE DET!!!!! Og det er vi bare så glade og taknemmelige for.

Vi vil tænke tilbage på opholdet med glæde og huske mange sjove ting derfra. Vi har fået rigtig mange gode venner og bekendte, som vi helt sikkert vil tænke på i vores fremtid. Og mange vil vi rigtig gerne se igen.

Mange tak for alle jeres søde mails, beskeder og kommentarer på bloggen undervejs. Og tusind tak til alle jer, der kom og tog imod os i lufthavnen :-)))))

Epilog, fortsættelse m.v. følger.

En lille bagage-update

Så har vi pakket 37 kufferter og 14 håndbagager..... Indholdet svarer i hvert fald til det antal. Men med lidt møje og meget besvær fik vi lukket de 4 kufferter, vi havde medbragt.

Manden i indcheckningsskranken var sød og rar og lod os slippe igennem, selvom vi havde liiiidt for meget i nogle af taskerne. Han var lidt presset på tid pga kø, så han var heldigvis sød.

Håndbagagen er ligeså stor som hos de mennesker, vi normalt bander og svovler over - dem som altid overdriver med håndbagagen. Så vi er bare nogle rigtig irriterende nogle i dag ..... ;-)

Det trak tænder ud.....

Det har været en hård omgang for drengene sådan at pakke og flytte tre måneder til et andet land....

Det har kostet drengene 6 tænder i alt. Simon har tabt 4, og Mads har tabt 2.

Og det er ikke en gang os, der har slået dem ud på dem ;-)

Morgenmad i Manchester

Så er vi snart hjemme.

Men først et lille stop med morgenmad i Manchester airport.

Alle er trætte.

Hvem husker Mobil ???

På vej til lufthavnen skulle vognen tankes.

Og jeg (Bo) blev nostalgisk.

Hvem husker Mobil ?

Jeg gør - pladsdreng på Mobiltanken på frsundsvej i Ballerup i 80'erne.

Farvel til Legends Lake Mary

Sørgeligt - så sørgeligt at det har tisset ned hele dagen !

Farvel til vores solfyldte garage ;)

De tre tøser er kontor og administrationen på stedet.

Skolebus billede

Jeg var på Mads's skole i går da skoledagen var slut.

Og til dig - John - snød jeg mig til dette billede af alle skolebusserne der ventede.

Hold op hvor var der mange !!!

Bjørne alarm

Synes lige i skulle ha dette billede med.

David McBroom en Mads's venner fra fodbold havde fint besøg forleden.

Hver tirsdag og torsdag har vi hentet David og taget ham med til træning, men bare ikke sidste torsdag. Desværre - eller heldigvis.

På vej ud fra huset, gennem døren til garagen som man jo gør på disse kanter, der så de så denne flotte fyr skynde sig ud fra garagen hvor han ellers stod og lurede lidt på sagerne.

Den har nu været på besøg et par gange, og heldigvis var den også rimelig fotogen, så her er lidt til tilskuerne.

Godnat og farvel

Maroon 5 har altid ligget på mine playlister, og jeg har flere af deres albums.

Og - udover at være på toppen af hitlisterne herovre og absolut værd at lytte til, så er det som om, at sangen næsten er skrevet direkte til os !

Maroon 5: Daylight

Here I am waiting, I'll have to leave soon
Why am I holding on?
We knew this day would come,
we knew it all along
How did it come so fast?

This is our last night but it's late
And I'm trying not to sleep
Cause I know, when I wake,
I will have to slip away

And when the daylight comes
I'll have to go
But tonight I'm gonna hold you so close
Cause in the daylight we'll be on our own
But tonight I need to hold you so close

Se denne video på YouTube:

http://youtu.be/VWzq4dpdDUM

Vi ses snart derhjemme. Vi prøver at fylde den sidste plads i kufferterne ud med de 32 grader, vi havde i dag 🌞🌞🌞

SÅ sødt

Simons holdkammerater havde købt en fodbold til ham i afskedsgave, som han fik i går. På bolden havde de skrevet deres navn og en hilsen til ham :-)

Det var bare SÅ sødt, og han blev SÅ glad :-) "Den skal jeg have op og hænge i en ramme, når jeg kommer hjem, mor ......".

Et rigtig dejligt minde for ham.

Desværre fik jeg ikke taget et billede af Simon og bolden, inden luften blev taget ud (så den kan komme i kufferten)... Dumme mig.

Flere resultater

Simons hold startede dagen med at tabe 3-2 til det hvide hold fra vores egen klub - øv, men som forventet. Faktisk er det hvide hold klubbens 2. hold, og Simon spillede jo denne turnering for guld holdet, som faktisk er 5. holdet.....

Han lavede assist til 2-1 og scorede til 3-2.

Senere mødte de Florida Rush, som de desværre også tabte 3-2 til. Simon fik tilkendt et straffespark, som vi scorede på, og derefter scorede Simon selv direkte på frispark.

Holdet gik pga. de resultater ikke videre til næste runde, som ellers er semifinale-runde.

Frokosten mellem kampene blev indtaget på Subway, og så hang vi ellers ud ved poolen på et af de hoteller, som en del af de andre fra holdet overnattede på.

Mads havde kamp igen her til morgen i Florida Premier League, og vi skulle spille mod Space Coast - holdet holder til på kysten tæt på det nu nedlagte Kennedy Space Center, heraf navnet på klubben.

Kampen blev jævnt kedelig. Modstanderen lå sidst i rækken, og vi lå nummer 1. Og udover at have lånt ældre spillere til kampen så pakkede de 11 mand bag bolden i samtlige 80 minutter.

Det blev til en overbevisende 1-0 sejr, og modstanderen havde ikke 1 skud på mål. Det samme i går - der vandt de dog 3-0, og her var et skud i sidenettet eneste chance. En fin weekend - 6 point - og Mads startede begge halvlege i begge kampe.

Til sidst mødtes vi alle hjemme hos Bobby, hvor vi spiste aftensmad og talte om de sidste ting omkring Mads' ophold hos dem. Den mindste datter Delaney havde fødselsdag og fyldte 7 år. Hvilken bedre gave kunne vi give hende end en lyserød fodbold og et par lyserøde benskinner :-)))))

Regions cup for Simon, Florida Premier League for Mads

First game.

3-2 sejr.
Bagud 2-0.

Hattrick af Simon :)

Derefter på Millers Ale House til fælles middag med Gold holdet fra OCYS. Og efter det overnatning på Best Western Hotel.

I morgen venter endnu to kampe.

Og sikker sejr til Mads i Florida Premier League 3-0. Ligger nr. 1 i tabellen.

Endnu en kamp i morgen.

Krokodille-tårer.....

Måske er jeg hysterisk, måske er jeg lidt af en svans, eller måske er jeg bare noget helt tredie.....????

Men når ens søn har skudt sin fodbold ned i en flod (og jeg MENER flod og ikke en å), som de lokale mener er fyldt med alligatorer, og når det ER blevet mørkt, som de selvsamme mennesker mindede mig om er fodringstid, så mener jeg IKKE, at det er det rette tidspunkt:

• At kravle ned ad en skrænt
• At forcere diverse træer, buske, palmer og andet krat
• At bare se gennem fingre med, at det er bælgravende mørkt OG derfor fodringstid 
• At "bare liiiiige" skulle.......
• At sige "oorrkk, det kan jeg sagtens"
• At låne en lille lommelygte
• At foretage sig NOGET SOM HELST på sådan et sted - alene mand

BARE for at hente en sk*** fodbold!!!!!!!

Jeg lover jer, at jeg kunne have sendt Bo et vist sted hen, efter at han begik - ja hvad han selv kalder en heltedåd.... For en bette bold.

Jeg havde ladet bold være bold og håbet på, at en grim alligator havde fået den galt i halsen. Så ond er jeg....

Men gudskelov har jeg ham endnu, altså Bo. Og bolden. Uden bidemærker.

Snøft....

Nu er alvoren ved at indfinde sig. Det er ved at være slut på vores eventyr i Lake Mary.

Og det ramte os hårdt i morges, da vi tog med ned på Simon's skole i morges for at meddele dem, at vi skal hjem til Danmark på tirsdag.

De var kede af, at Simon ikke skulle gå der mere, og tidligere omtalte counselor Mrs. Malone kunne fortælle hvordan hun så Simon hver dag i skolen være glad og hygge sig med mange forskellige venner.

Som forælder, og specielt for moderen, var det meget rørende at høre, hvordan han havde passet ind og hygget sig på skolen og i en fremmeds øjne havde stortrives.

Måske banaliteter, men sæt nu Simon ikke kunne lide at gå i skole herovre, og sæt nu vores eventyr var på bekostning af, at Simon ikke synes det var sjovt at gå i skole, og hvis det måske havde været nødt til at blive afbrudt....

Vemodigt, men dejligt at høre 😥😍

Vejrudsigten

Bare lige en kort opdatering på vejret her i den sidste uge.

Og så et stille håb om at der kommer lidt varme og solskin med hjem til Danmark. For der er da vist nok brug for det.

Vi skal ikke lige på stranden den næste måneds tid.

http://www.orlandosentinel.com/videogallery/74472233/

Endnu en weekend i boldens tegn

Ja man skulle tro, at vi kan li' det..... Men det kan vi måske også godt :D

Hele weekenden har vi været på tur til Tampa, hvor Mads' hold skulle spille opvisningsturnering. To kampe lørdag og en kamp søndag.

Da Tampa ligger på vestkysten 2 1/4 times kørsel herfra, blev det til en overnatning på hotel, hvor træner Bobby og hans familie plus en del af de andre spillere også boede.

Så da vi havde spillet vores første kamp (kl. 14), som endte 2-2, tog vi på hotellet, hvor vi slappede af, badede og spiste frokost. Bo løb en tur på løbebånd, og jeg styrketrænede lidt. Så retur til banerne til sidste kamp, som skulle spilles kl. 19.45.

Og ja - det var for at sige det lige ud - pissehamrende koldt!!!! Ca. 8 grader med en vind der mindst trak et par grader eller fire ned..... Ikke så normalt her.

Desværre tabte holdet 3-1, men på positiv siden fik Mads scoret på et direkte frispark.

Senere tog vi tilbage til hotellet, hvor vi blev enige om at gå ud og spise aftensmad med alle de andre på en restaurant lige foran hotellet. Hjem i seng kl. lidt i 12.

Op næste morgen til stor morgenmadsbuffet, hvilket jo er noget af det bedste ved at overnatte på hotel. Derefter kørte vi ca. 25 km til Clearwater, som er et af de flotteste strandområder i Florida. Det var vi blevet overbevist om af forskellige amerikanere "det må I bare opleve".

Det var det flotteste hvide sand, og en fantastisk strand, og vi gik en dejlig lang tur ved stranden og ved de små fiskerbåde, der lå i Tampa Bugt. Vi er glade for, at vi tog turen derud. Vandet var ca. 17 grader - men vi skulle ikke bade.

En lille sandwich på vej tilbage til banerne, og så var Mads klar til endnu en kamp kl. 15.15. Og vi andre var klar med vindjakker og tørklæder ;-)

Kampen endte målløs 0-0. Men en god fight.

Faktisk OK resultater, når man lige husker på, at de spillede mod drenge, der var et år ældre + at det var nogle af de højest rankede i Florida.

Nu er vi tilbage i lejligheden, og vi havde det alle sammen sådan: 'Home sweet home' :-)))))

Er I frosset ned?

Nej, det er vi ikke .... :-)

Fredag trænede Washington DCs MSL-hold på vores hjemmebane. Her skulle danske Jan Frederiksen (tidligere Brøndby-, Randers-, Lyngby- og Wisla Krakow-spiller) gøre sig interessant for en kontrakt med klubben og var på prøvetræning.

Gennem Krone, der er kammerat med Jan, fik Bo at vide, at Jan var i byen og ikke ville have noget imod at få besøg af et par fodboldtosser ;) Så Bo besøgte Jan på hans hotel torsdag aften, hvor de fik talt lidt om Jans drøm om at runde sin karriere af her i USA.

Vi overværede træningen dagen efter, fredag formiddag, som bød på en del taktik, men også en del spil. Fedt at se træning på så højt niveau (selvom de dog i virkeligheden også brugte en del tid på nogle ret basale ting, hvilket vi var ret overraskede over).

Hjælpetræneren, som vi udvekslede et par ord med, er tidligere Witchita Wings spiller fra tiden med indendørsliga i USA, og så har han spillet sammen med danske Erik Rasmussen og Kim Røntved dengang i 80'erne.

På lægterne - ja vi var tre tilskuere :-) - sad der også en agent fra Panama. Han var tilstede, fordi hans spiller var på prøve, ligesom Jan var.

Lidt sent fredag aften tog Mads og Bo så over og talte lidt med Jan igen, men Simon og jeg blev hjemme.

Det bliver spændende at følge, om en eller begge af de to spillere får deres ønsker opfyldt.

Happy Valentines eftermiddag

Jubii - så kom Simon hjem fra skole og så kunne vi få kage.

Kun Cookie var hjemmebag den anden købt hos bageren.

Mums.

Tjek lige en autocamper

Når det er stort er det godt.

Så danskere på vej til gardasøen med campingvogn og folde ud cykler bagpå har lidt at lære ;)

My loved ones ❤❤❤

By Borch