Før var vi 4, nu er vi 3....

Mads mangler.... nu har vi ikke længere fire på stribe....

Vi savner ham helt vildt!!!! Simon nok lidt mindre end os andre, men vi ved heldigvis, at han har det godt, hvor han er.

Thank Heaven for the internet ....

Mads er hjemme hos Familien Sauer

Puha sikke en dag.

Sagde farvel til Mads i CPH Lufthavn kl. 8.00 i går, og så tog han ellers afsted til Frankfurt, for at skifte til det direkte fly til Orlando.

Klokken 22.57 fik vi så besked om at flyet var landet i Orlando, og blot 1 minut efter kom der SMS fra Mads om at han var kommet godt frem - så det var enormt dejligt.

Herefter kom turen gennem Immigrations som egentlig var sidste stop før Mads kunne komme ind i landet. Og da vi lige har været ovre i 3 mdr var der ikke sikkerhed for at Mads ville blive lukket ind igen - for hvis myndighederne havde mistanke om at Mads forsøgte at "bo" i USA permanent og ikke kun være på besøg som turist, så kunne de afvise ham og sætte ham på et fly hjem igen.

Næsten 3 timer gik der indtil vi hørte mere - og da var det Jennifer der skrev at Immigrations havde ringet til hende for at tjekke om der var nogen der kunne hente Mads i lufthavnen - ingen problemer med at lukke ham ind eller noget - bare LANG kø - og så lige en faktisk fin service fra deres side af om at ringe for at sikre en god modtagelse af knægten når nu han rejste alene....

SÅ PYHA - da Mads ringede kl. 02.00 så kunne de bekymrede forældre så ellers takke de højere magter og en intelligent søn for at have klaret turen i stiv arm, og at han var kommet sikkert frem - fantastisk....
Og så kunne vi få lov til at sove.... med puls 160 vel at mærke... :-)

MADS - ha' det fantastisk derovre - du er for sej - og nyd det nu som bare pokker !!!

Mads skal bo i dette område:

Her er huset:

Mads Holden
C/O Bobby Sauer
1015 Fox Den Court
32708 Winter Springs
Florida

Mads er vendt om

Nu er Mads vendt tilbage til USA. Eller han er i hvert fald på vej....

Vi kørte ham til lufthavnen i morges og fik ham tjekket ind. Og så en hurtig men stor og dejlig farvel-krammer ....

Vi krydser alle vores fingre og tæer for, at han når frem til Bobby og Jennifer og børnene uden nogen problemer af nogen art.

Vi takker de højere magter for internettet - der kan man nemlig følge sin blot 15-årige søn krydse Atlanten.... Wauwwwww han er blevet stor nu.

Gid han må få en kæmpe oplevelse med skolen, fodbold, nye venner, 'ny familie' og diverse ture med fodboldholdet.

Snøft.... Vi savner ham allerede....

Det bliver nok en rastløs dag i dag indtil kl. ca. 23, hvor han rammer Orlando. Vi glæder os bare så meget til at høre, at han er landet og kommet helt frem.

Shots fra sikkerhedskontrollen i Kastrup Lufthavn:

Mads' "nye familie":

Hjemme igen

Så er vi arriveret på vores bopæl i Smørum. Og vi har sovet den første nat i vores egne senge.

Mærkeligt at træde ind i sit hus efter så lang tid.... En underlig fornemmelse af at være 'et nyt sted'. Tænk at man kan rykke sit 'tilhørsforhold' på blot 3 måneder, når vi hele tiden har vidst, at lejemålet kun gik for 3 måneder.

Men det er da også meget rart at være hjemme, men jeg har ikke savnet det. Den der fornemmelse allerede hurtigt at være i gang med at tænke - 'nåh der trænger også liiiiige til at blive gjort dit og til at blive gjort dat'. Den har jeg været foruden i 3 måneder. Det har jeg absolut nydt. Hvornår får vi mon nogensinde muligheden for at holde 3 måneders ferie igen?

Jeg er fuldt ud bevidst om, at det absolut ikke har været ferie for børnene. De har haft en hverdag fyldt med skole, lektier og opgaver. Men udover det har de ikke haft mange gøremål, så lidt afslappet har de forhåbentlig følt det. Og desuden tror jeg - selvom de ind i mellem skal mindes om, hvor heldige de er - at de på flere tidspunkter senere i deres liv vil finde ud af, hvor stor en oplevelse det har været for dem. Og det var jo vores formål med turen - nemlig at give dem en oplevelse af en anden kultur, et andet sprog og en masse forskellige slags mennesker.

Og DET mener jeg bestemt er blevet opnået! Og at det ikke har været skræmmende på nogle måder, er jo bare skønt.

Vi er vilde med landet USA og i særdeleshed Florida - klimaet er i top, menneskerne er søde og rare, og skolesystemet virker. Maden.... hmmmm den kunne vi godt ændre lidt på, men det er man jo selv herre over, hvad man vælger. Men der er ingen tvivl om, at der er rigtig meget af det alle steder, men det er ikke de sunde alternativer, der står forrest.

Nu er der dømt cola-afvænning.... Og det er slut med at spise ude hver og hver anden dag. Men det har vi også nydt.

Vi ved, hvor heldige vi er og har været, at vi fik den enestående mulighed for at tage til USA i 3 måneder. Mange drømmer om at gøre det, men VI GJORDE DET!!!!! Og det er vi bare så glade og taknemmelige for.

Vi vil tænke tilbage på opholdet med glæde og huske mange sjove ting derfra. Vi har fået rigtig mange gode venner og bekendte, som vi helt sikkert vil tænke på i vores fremtid. Og mange vil vi rigtig gerne se igen.

Mange tak for alle jeres søde mails, beskeder og kommentarer på bloggen undervejs. Og tusind tak til alle jer, der kom og tog imod os i lufthavnen :-)))))

Epilog, fortsættelse m.v. følger.

En lille bagage-update

Så har vi pakket 37 kufferter og 14 håndbagager..... Indholdet svarer i hvert fald til det antal. Men med lidt møje og meget besvær fik vi lukket de 4 kufferter, vi havde medbragt.

Manden i indcheckningsskranken var sød og rar og lod os slippe igennem, selvom vi havde liiiidt for meget i nogle af taskerne. Han var lidt presset på tid pga kø, så han var heldigvis sød.

Håndbagagen er ligeså stor som hos de mennesker, vi normalt bander og svovler over - dem som altid overdriver med håndbagagen. Så vi er bare nogle rigtig irriterende nogle i dag ..... ;-)

Det trak tænder ud.....

Det har været en hård omgang for drengene sådan at pakke og flytte tre måneder til et andet land....

Det har kostet drengene 6 tænder i alt. Simon har tabt 4, og Mads har tabt 2.

Og det er ikke en gang os, der har slået dem ud på dem ;-)

Morgenmad i Manchester

Så er vi snart hjemme.

Men først et lille stop med morgenmad i Manchester airport.

Alle er trætte.